Kirkelig kunst
Flensburger Museumsberg råder over en fremragende samling af sakral kunst fra Sydslesvig, hvor især træskulpturerne er af betydning. For museets grundlægger Heinrich Sauermann (1842-1904), der også var ansvarlig for restaureringen af det berømte Brüggemann-alter i Slesvig Domkirke, tjente de oprindeligt kulørte skulpturer, men nu med overflade i i træstruktur, som anskuelsesmateriale til den af ham ledede erhvervsskole for billedskærere.
Til de ekceptionelle værker inden for Slesvigs skulpturer fra det 13. århundrede regnes „Den tronende Madonna“ fra landsbykirken i Viöl/Fjolle tæt ved Husum. Her skildres Maria som Himlens Dronning. Skulpturen regnes blandt de største ´Siddende Madonnaer´ fra det 13. århundrede og stammer fra en mesters hånd, der må have haft kendskab til nordfransk billedhuggerkunst på højgotikkens tid.
En særskilt kostbar udstillingsgenstand fra sengotikkens tid er det rigt kolorerede og med pragtfulde billedskærerarbejder udsmykkede Maria-alter. Det blev fremstillet i 1517, få år før Reformationen i Hertugdømmerne, og stammer fra sognekirken i Hytten ved Egernførde. De udskårne indersider af det femdelte alterskrin viser Maria med strålekrone, omgivet af de 12 apostle. På den malede yderside har mesteren fra det nedre Rhinland fremstillet Marias Forkyndelse. Blandt de liturgiske redskaber er en aquamanile i formen af en hund specielt bemærkelsesværdig, og som er fremstillet i et værksted i Nürnberg omkring år 1400.